”Louise er en fantastisk medspiller for mig i mit arbejde med Karriereguiden. Hun fanger lynhurtigt ideer og oplæg – og arbejder hurtigt og sikkert videre med dem. Det færdige resultat er velskrevne historier leveret i god tid inden deadline. Kort sagt et fuldstændigt gnidningsfrit samarbejde krydret med Louises smittende humør. Fem stjerner af de varmeste anbefalinger herfra.”
Christina Qvistgaard
Redaktør på Karriereguiden

“Som campus koordinator har jeg arbejdet tæt sammen med Louise, og jeg har haft fornøjelsen af hendes skarpe hjerne, altid kreative indspark og fagligt funderede kommunikationskompetencer. Louise er en ildsjæl, som arbejder engageret og målrettet med en uvurderlig kommunikationserfaring og -faglighed. Hun er en dygtig rådgiver for partnerskabet og en fantastisk sparringspartner i relation til formidling af budskaber. Louise har aktivt og selvstændigt sikret at CAMPUS Køge blev profileret bedst og mest muligt. Louises opgaveløsninger er gennemtænkte, og hun er derved en meget dygtig og vellidt sparringspartner fra ideudvikling, levering til implementering, hvori hun i alle faser favner organisationen og dennes kontekst. Samtidig er Louise med sin interesse for andre og sin empati et stort aktiv for enhver virksomhed. Louise har en evne til at få ting til at ske. Jeg ville til enhver tid ønske at have Louise som min samarbejdspartner og kan kun give hende mine varmeste anbefalinger.”
Fie Illum Jessen
Campus Køge, Køge Kommune
